Så er det tid til årets rytterlejr!
Og vi glæder os til at være i selskab med jer i 3 heste præget dage
Hvornår skal vi ses?
Vi mødes fredag d. 26/6 kl. 16.00 til søndag d. 28/6 kl. 12
Der vil søndag blive afholdt elevstævne, så vi skal bruge rytterlejren på at øve og forberede til søndagens stævne, men vi skal også bruge tiden på at hygge med hinanden.
Hvad skal vi lave?
Frem for alt skal vi hygge os! Vi skal ride, gøre hestene klar til stævne og mange andre aktiviteter
Hvor skal vi sove?
Alle skal sove indenfor i cafeteriet og ovenpå. Fordeling af sovepladser foretager vi om fredagen
Hvordan tilmelder du dig?
Alle over 8 år kan deltage i rytterlejren. Ligesom sidste år, kan børn under 8 år deltage fra morgenmad og så tage hjem efter aftensmad. HUSK at det skal aftales med Signe, hvornår I henter og bringer uanset alder.
Deadline for tilmelding 20/6 Pris 725kr.
Tilmelding foregår på klubmodul
Det er vigtigt at du husker!
Ridehjelm/cykelhjelm, ridetøj, ridestøvler/gummistøvler, praktisk lukket fodtøj. Almindelig, praktisk tøj, jakke og evt. regntøj. Toiletartikler, solcreme, sygesikringbevis. Madras, sengetøj, lommelygte og rigtig godt humør til hele weekenden. Søndag afholdes elevstævne, så hvis i har noget stævnetøj eller andet flot ridetøj, så tag gerne det med - evt kan forældre medbringe det søndag.
Det har vi brug for hjælp til
Vi får brug for forældrehjælp for at kunne gennemføre rytterlejren. Det vil bl.a. indebære hjælp til måltider (mest aften) kørsel til aktivitet, bage kage/boller m.m.
Tilmelding sker på klubmodul når I tilmelder jeres børn
Hvis du vil have din egen hest med
Som altid kan du medbringe din egen hest hvis du ikke står på rideskolen. Du skal selv medbringe foder og hø til alle måltider, boksen er strøet med halm.
Søndag afholdes der elevstævne - forældre er hjertelig velkommen, og mere opbakning jo bedre. BEMÆRK - dit barn er automatisk tilmeldt elevstævnet, når du er tilmeldt rytterlejren. Der aftales med underviser, hvilket program du skal ride.
Er du i tvivl om noget eller har du spørgsmål, kan du tage fat i Signe eller Johanne. Skriv i kommentarfeltet i tilmeldingen, om du kan hjælpe med kørsel, bagning eller lave en omgang aftensmad.
Mange Hilsner Signe, Johanne og forældreudvalget